Hvordan går det for dreng i skolen - i hjemmet?

 Play-talk: parcelhus

Play-talk: parcelhus

Case fra praksis: 8 årig dreng – trives i skole, mistrives hjemme – mor siger, at skolen har et problem.  
Rådgiver tager en samtale med AKT rådgiver og dreng på skole.  

 Play-talk:  etageejendom

Play-talk:  etageejendom

Mulighed for brug af Play-talk materiale: Dreng udfylder 2 play-talk huse, hvor det ene hus er skole og det andet er hjem. Drengen bruger stickers/smileys til at fortælle om situationen i skolen og henholdsvis i hjemmet. Gennem brug af farveblyanter kan drengen vise følelsernes styrke – enten via en skalering på linje eller som lydbølger, der bevæger sig rundt om de påsatte smileys.  

Se videre om indhold i samtalekuffert: http://www.play-talk.dk/materialekuffert/ 

Dreng vil kun tale gennem computerspil - hvad kan der gøres?

Hvordan kan Play-talk konceptet bruges, når ideer og forslag afvises?

Rådgiver kommer ud til dreng på 8 år pga. mistrivsel. Forældre har nogle voldsomme skænderier og der kommer en underretning på, at det drengen viser signaler på mistrivsel. Rådgiver tager kuffert med ud til drengen. 

Rådgiver præsenterer kuffert og foreslår, at de skal bruge dukkerne til at vise, hvordan han har det. Drengen tager dukkerne ud af posen og siger, at det gider han ikke. Rådgiver spørger så om der er andet han kunne tænke sig - Ja, at hun skal se at han spiller på computer. 

Rådgiver afviser, da hun tidligere har haft dårlige erfaringer med dette. 

Rådgiver tager igen dukkerne frem, men drengen er uinteresseret og vil ikke bruge dem? hvad kan Rådgiver gøre?

Mulighed:  Drengen vil gerne tale igennem sin fascination af et spil. Rådgiver kan imødekomme drengen ved at foreslå, at han laver en af sine yndlingsfigurer fra spillet gennem modellervoks. Når drengen har lavet figuren kan han fortælle, hvorfor han godt kan lide den, hvilke egenskaber den har etc. Han kan lave flere figurer fra spillet - stærke som svage. 

 Billedet er en illustration af mulige figurerne. Figurerne behøver ikke at "ligne" fuldstændig for børn før de kan italesætte egenskaber eller skabe en fortælling om figuren. 

Billedet er en illustration af mulige figurerne. Figurerne behøver ikke at "ligne" fuldstændig for børn før de kan italesætte egenskaber eller skabe en fortælling om figuren. 

Hvis vi siger der er 4 figurer kan drengen italesætte egenskaber på hver enkelt og selv pege ud, hvem han selv kunne være - herefter lillesøster, mor og far. Nu kan disse figurer italesætte, hvordan de hjælper eller ikke hjælper hinanden ved konflikter, ved positioner som stærk eller svag -  og hvad drengen ønsker der skal ske.

På den måde er drengen "beskyttet" af sine spilfigurer, som han kan bruge til at fortælle om svære situationer.  Rådgiver vil kunne få et indtryk af, hvad drengen tænker og oplever om situationen i hjemmet og anerkender samtidig drengens livsverden.  

 

 

Play-talk konceptet i brug, som et narrativt redskab i arbejdet med flygtningefamilier.

Kuffert og play-talk konceptet kan via det narrative bruges til at nytænke relationsarbejde, samværsformer i familien og metoder til formidling om dansk kultur og sociale omgangsformer.

Her er et par eksempler fra praksis om pædagogers brug af play-talk konceptet i arbejdet med flygtningefamilier.

 Etniske dukker kan købes som tilkøb til play-talk kufferten. 

Etniske dukker kan købes som tilkøb til play-talk kufferten. 

Ex. 1: Pædagogens formål med at være i familien er, at bidrage til at skabe en mindre konfliktfyldt kontakt mellem familiemedlemmerne. Familien rummer far, mor og seks børn i alderen 2-14 år. Som redskab har hun play-talk kufferten med og som en start præsenterer hun de forskellige muligheder med den.  Mor erklærer, at hun skal lave mad og da far er familiens overhoved, kan han heller ikke deltage i leg. 

Pædagogen siger, at de er velkommen til at deltage, hvis de senere fortryder. De seks børn kaster sig ud i leg og der går ikke lang tid før både mor og far er en del af legen og fællesskabet. Der bliver gennem legen uden formaninger introduceret til en del af den danske kultur og samtidig skabes en erfaring omkring samvær uden konflikt. Pædagogen kommer gentagne gange i hjemmet og familien vil hver gang gerne lege.

 

 Modellervoks er indeholdt i play-talk kufferten. 

Modellervoks er indeholdt i play-talk kufferten. 

Ex. 2:  En pædagog har til opgave at få familien til at lave noget i fællesskab med deres dreng på tre år. Drengen bruger al sin fritid på sin ipad. Det har den konsekvens, at han mangler kontakt til forældrene, og også i stigende grad, har svært ved at koncentrere sig.

 

Pædagogen beslutter at bruge leret og siger til mor og barn, at de må vælge en farve hver. Drengen begynder at lave figurer trykket ud fra låget på dåsen. Mor begynder at lave egne fine figurer i leret. Drengen bliver inspireret af mor og slipper aftryks-projektet og begynder selv at forme noget ud fra egen fantasi. Mor og barn glemmer begge hurtigt pædagogen og begynder at tale sammen om det de laver. Pædagogen tager billeder af de fine ting og vil senere bruge det til at italesætte aktiviteten, de har lavet i fællesskab.

 

Tilbagemelding fra pædagoger i organisationen er, at de gode erfaringer med brug af visuelt materiale også er med til at styrke den faglige og kollegiale udveksling om arbejdet i familier.   

 

Brug af Play-talk materiale i undersøgelser om overgreb.

Case 1:

Socialrådgiver skal have en samtale med et barn, hvor der er underretning om mistanke om overgreb fra far. Pigen er 5 år. Socialrådgiver bruger modellervoks.  

Barnet viser tydelig med modellervoksen, at når de taler om far så bliver klumpen til en fast rund kugle og barnet trækker sig ind i sig selv. Når samtalen skifter til børnehaven bliver barnet meget udtryksfuld og begynder at lave figurer af leret samtidig med, ordforrådet udvides. Socialrådgiver bruger iagttagelsen i beskrivelsen af samtalen.

 

Fra modtagerteamet i kommunen synes de, at materialet gav dem en stor hjælp i forhold til at få hurtigere hul på emnet og en tryghed for både medarbejder og barn at have i det fælles tredje.

 

Case 2:

Socialrådgiver skal have en samtale med en dreng på ti år. Baggrunden er en underretning om, at hans far har forgrebet sig på hans veninde en weekend, hun var på overnatning. Socialrådgiver bruger dukkerne og fortælletæppet fra Play-talk kufferten.

Socialrådgiver beder drengen fortælle igennem dukkerne, hvordan de sov hjemme hos familien. Drengen kom hurtigt ind til temaet og fortalte om det der fyldte  - nemlig det chok at vågne op til at mor og far skændes midt om natten. Drengen fortæller at far var stærkt påvirket af alkohol og skældte voldsomt ud.

 

Dét at bruge visuelt materiale kan hjælpe barnet til, da noget af fokus flyttes til materialet, i dette tilfælde dukkerne. Det kan gøre det lettere at udtrykke svære ting.

Billeder ved blogpost er illustrationer af, hvordan visualiseringen kunne se ud i forskellige stadier af samtalen. Fotos er ikke fra de konkrete cases. 

 

DSC_0058[1].JPG

Dreng på 6 år - fortælling gennem tegning.

Det er en børnesamtale med en dreng på 6 år, i forbindelse med opstart af børnefaglig undersøgelse. Rådgiver har ikke mødt drengen tidligere.

Drengen har koncentrationsvanskeligheder, så R. har ikke andet med i kufferten end tegneredskaberne, da hun vurderer det samlede indhold vil distrahere for meget.

Samtalen foregik på skolen.

Vi taler om hans familie, mens han laver tegningen af sit hus. De sure smiley’er fortæller han, er hans mor og to ældre søskende. Den glade smiley er ham. Han er glad, når han er på sit værelse og spiller ipad og de andre lader ham være i fred, fortæller han.

Han fortæller at hans mor altid er sur og at han ikke ved hvorfor. Imens han fortæller, maler han det nederste vindue over. Han siger at det er hans mor, der skælder ud, hvis han og hans søskende ikke hører efter.

En lidt sjov detalje er, at han placerer de 3 smileys der i huset, hvor hans mor og søskende har værelse ovenpå, i forhold til hans værelse. Han bruger meget tid på helt konkret at forklare, hvorledes førstesalen er indrettet og spørger, om R. ikke har et hus, hvor man er indenfor?!

 

 

 

Dreng på 12 år med underretning om vold i hjemmet

Hvordan det visuelle kan bruges, som et overskueligt billede på drengens opfattelse af situation - både gældende for rådgiver og dreng.

Play-talk kufferten er normalt tilegnet børn ml. 4-10 år, men kan også bruges i uddrag til børn over og under. Her et eksempel, hvor Socialrådgiver (R) bruger husene til en dreng på 12 år, hvor der er underretning om vold i hjemmet. 

R) starter på almindelig måde en samtale, og den kommer hurtigt ind i cirklen omkring det emne, der skal berøres. R. beslutter derfor at inddrage husene, og tager farveblyanter og stickers frem. Hun har kun taget husene med til samtalen. 

 Drengens tegning/illustration af familien. Billede er anonymiseret for navne. 

Drengens tegning/illustration af familien. Billede er anonymiseret for navne. 

Der kommer straks gang i en konkret tegning af mor og lillesøster. De har meget kede af det og triste. (De blå på tegningen). Aflastningsfamilien bliver tegnet i den anden ende af huset. De er glade og der blomster på dem.

Ved siden af aflastningsfamilien er der endnu en tegning af stedfar med et vredt ansigt. Øjnene er kradset ud af smiley.

Spørgsmål, som tegningen giver anledning til:

Hvor er drengen på tegningen?

Hvorfor er stedfar placeret ved siden af plejefamilie og langt fra mor og lillesøster?

R. og D. taler om tegningen og det bliver et redskab som R. kan spørge gennem og til D.

R. oplever det er lettere og mindre konfronterende for barnet, at det er tegningen de taler om.

R. oplever, at få alle relevante oplysninger med hjem, som hun vil sammenholde med de øvrige oplysninger.

 

 

Dreng på 7 år - Mistanke om vold i hjemmet - udtryk gennem farver.

Samtale ml. Socialrådgiver, dreng og Play-talk kuffert.

På baggrund af en underretning fra skolen har Socialrådgiver (R) en børnesamtale med dreng (D). R. undersøger den mistanke skolen har vedr. vold i hjemmet.

R. tager kufferten med ind på barnets værelse og sætter sig på gulvet og åbner kufferten. D.  vælger det røde ler og begynder at lave en orm. D. siger, at det er en ond orm, som kommer op at slås med de andre. Ormen er rød, fordi rød er en ond farve.  R. Spørger ind til legen og også om D. nogen gange selv oplever vold. Det benægter D. Det er nogen andre.

Efter leret tager D. et hus fra kufferten og vælger det hus, der ligner hans eget. Han maler det i kraftige røde og blågrønne farver og fortæller R., at de blå og grønne farver på tegningen er gode farver og de røde er en ond farve. Barnets værelse, samt mor og fars værelse er blågrønne og hele huset er rødorange. 

 Drengens udtryk i farveskitse "Parcelhus". Play-talk konceptet indeholder 3 forskellige hustyper. 

Drengens udtryk i farveskitse "Parcelhus". Play-talk konceptet indeholder 3 forskellige hustyper. 

R. Spørger ind til den røde farve på huset, om den betyder noget ondt. D. svarer, at sådan ser deres hus ud.

Da rådgiver er færdig og pakker sammen vender D. tegningen om og sætter en smiley i hvert hjørne. Han skriver sit navn og giver tegningen til R. med beskeden om, at det har været en dejlig dag. Drengen siger, at R. altid kan vende tegningen om og se på smileys, hvis hun har en dårlig dag. 

 D. signatur på bagsiden af farveskitse. 

D. signatur på bagsiden af farveskitse. 

Socialrådgiver konkluderer efter samtalen, at hun har fået etableret et god relation til drengen. Socialrådgiver kan se et tema omkring vold, men hun synes ikke, at hun endnu kan konkludere om drengen er udsat for vold. Socialrådgiver vil sammenholde oplevelsen med de konkrete grunde og tilbagemeldinger i skolens underretning.

Socialrådgiver vil arbejde videre med temaet til næste børnesamtale med drengen. Derudover vil materialet (tegningen) være et et konkret redskab, hun kan bruge og fremvise i samtaler med forældre. 

Mødet mellem en anbragt dreng på 3 år, en kuffert og en Socialrådgiver

Cases -  Marts 2016:

Referat fra en Socialrådgiver – Kommune:

Brug af Play-talk kuffert overfor et 3 årigt anbragt barn.

Forhistorie: Ingen udpræget kommunikativ kontakt før mellem Socialrådgiver og barn - trods forsøg. Drengen har været afvisende og er "løbet rundt" ved besøg. Socialrådgiveren skulle følge ham – ingen øjenkontakt. 

Forberedelse ved besøg: Socialrådgiver fortæller som intro til plejeforældre, at hun medbringer en rød kuffert.

Møde/samtale med barn medbringende Play-talk kuffert:

Barn løber Socialrådgiver i møde, da hun kommer. Meget interesseret i kuffert. Socialrådgiver og barn samtaler på gulvet, hvor barnet aktivt laver en figur (dyr) af modellervoks, hvor Socialrdg. er løve og barnet er en elefant. Vælger derefter dukker, som også får tildelt nogle roller. Bider meget hårdt i en af dem og Socialrådgiver vælger midlertidig af slutte processen. Pakker dukkerposer væk og dreng går væk fra aktivitet, men kommer hurtigt tilbage og vil på ny i gang med kuffert.

Udbytte: Meget god kontakt! Barnet er meget interesseret i kuffert og materialer og vil gerne kommunikere gennem dette. Socialrådgiver var efter samtale helt ”høj” over udbytte og drengens lyst til at kommunikere. Dreng plejer endvidere at føle sig tryg ved at ”tale” gennem plejefar. I samtalen tager drengen gennem hele forløbet direkte kontakt til Socialrådgiver og barnet har ikke behov for at inddrage plejefar.

Afslutning: Socialrådgiver afslutter samtalen og refererer til, at hun næste gang medbringer den røde kuffert igen. 

Hvad kunne dukken sige?

Dukker er gode at lege med, men også gode til at visualisere, hvordan det udsatte barn oplever sig selv i samvær med familien eller i andre nære relationer.  

Her en case med Mia på 5 år.

Kommunen har fået en indberetning fra Børnehaven - De oplever mistrivsel hos Mia. 

Socialrådgiver (S) snakker med Mia og præsenterer, hvorfor de skal snakke sammen og fortæller Mia, at han har en kuffert med, hvor der er nogle lege-ting, som måske kan gøre det lettere for Mia at fortælle. 

Sammen med Socialrådgiver åbner Mia kufferten og Mia vælger straks dukkerne efter præsentation. Mia tager dukkerne op af posen og fortæller hvem de kunne være.  Hvem der er mor, far og søster. Mia sætter dem på tæppet. S. tager den lille dukke (lillesøster) og spørger om Mia tit leger med hende. Nej, siger Mia for hun vil altid tage mine ting. S. tager så "Mor" dukke og spørger hvad hun så siger. Mor siger, at jeg godt kan lege med lillesøster og hun skal til at lave mad. Leger du også nogen gange med din mor, spørger S. Nej, det gør jeg ikke, siger Mia. Samtalen fortsætter....

Flere ideer: Socialrådgiver kan ved siden af "Familietæppet" tage nogle flere dukker op og de kan belyse vigtige voksne og børn i børnehaven. Socialrådgiveren kan flytte dukkerne, spille nogle dagligdags situationer af i henholdsvis børnehave og hjem. Mia kan fortælle gennem dukkerne, hvordan hun indgår i samspillet - både i forhold til hvor hun placerer sig i forhold til de andre og hvordan hun selv agerer med dukken i hånden. 

 

  

 

 

Huse - konkret case med en pige, 7 år.

Rådgiver (R) skal til en samtale med et barn, Signe (S) på 7 år, der ikke kommer i skole.

  Farveskitse - lejlighed

 Farveskitse - lejlighed

R. introducerer til kufferten og hvorfor hun gerne vil samtale med Signe (S).  S. vælger et af husene (lejlighed), som hun gerne vil arbejde med. 

S. begynder at tegne i udvalgte vinduer og rådgiver spørger, om det er i dén tegnede lejlighed S. bor. "Ja", siger S. "Jeg tegner mit værelse og ved siden af, bor min mor". (S. bor alene med mor).

S. tegner sit værelse med lyse farver og moderens med mørke farver. "Hvorfor er det så mørkt inde på din mors værelse?", spørger R. "Det er, fordi min mor drikker og tit er fuld, når jeg kommer hjem fra skole"., siger S.

R. spørger; "er hun også fuld om morgenen, når du står op?". S. svarer, at hun ikke kan vække sin mor om morgenen og derfor skal hun selv stå op og lave morgenmad. Samtalen forløber videre,  samtidig med at S. er opslugt af, at dekorere lejlighedskomplekset. 

R. spørger ind til moderen, og om “de mange opgaver” om morgenen kan være grund til at hun ikke kommer i skole? Ja, siger S. Og samtalen forløber... 

Andre ideer til brug af farveskitse:  
“Lejlighed” farveskitsen kan også illustrere om der er andre i opgangen, der kan være en ressource - ex. S. tegner impulsivt på andre vinduer - og R. kan spørge ind, ex.: Hvem bor der? og besøger du dem? I højre side af tegningen er der måske ikke tegnet og der kan der laves en lille “liste” over, hvad S. kan gøre om morgenen og hvad R. skal (måske snakke med mor?)

S. kan få tegningen med fra samtalen, som en visuel illustration og R. kan måske få lov til at tage et mobilfoto til journalen.