Dreng vil kun tale gennem computerspil - hvad kan der gøres?

Hvordan kan Play-talk konceptet bruges, når ideer og forslag afvises?

Rådgiver kommer ud til dreng på 8 år pga. mistrivsel. Forældre har nogle voldsomme skænderier og der kommer en underretning på, at det drengen viser signaler på mistrivsel. Rådgiver tager kuffert med ud til drengen. 

Rådgiver præsenterer kuffert og foreslår, at de skal bruge dukkerne til at vise, hvordan han har det. Drengen tager dukkerne ud af posen og siger, at det gider han ikke. Rådgiver spørger så om der er andet han kunne tænke sig - Ja, at hun skal se at han spiller på computer. 

Rådgiver afviser, da hun tidligere har haft dårlige erfaringer med dette. 

Rådgiver tager igen dukkerne frem, men drengen er uinteresseret og vil ikke bruge dem? hvad kan Rådgiver gøre?

Mulighed:  Drengen vil gerne tale igennem sin fascination af et spil. Rådgiver kan imødekomme drengen ved at foreslå, at han laver en af sine yndlingsfigurer fra spillet gennem modellervoks. Når drengen har lavet figuren kan han fortælle, hvorfor han godt kan lide den, hvilke egenskaber den har etc. Han kan lave flere figurer fra spillet - stærke som svage. 

Billedet er en illustration af mulige figurerne. Figurerne behøver ikke at "ligne" fuldstændig for børn før de kan italesætte egenskaber eller skabe en fortælling om figuren. 

Billedet er en illustration af mulige figurerne. Figurerne behøver ikke at "ligne" fuldstændig for børn før de kan italesætte egenskaber eller skabe en fortælling om figuren. 

Hvis vi siger der er 4 figurer kan drengen italesætte egenskaber på hver enkelt og selv pege ud, hvem han selv kunne være - herefter lillesøster, mor og far. Nu kan disse figurer italesætte, hvordan de hjælper eller ikke hjælper hinanden ved konflikter, ved positioner som stærk eller svag -  og hvad drengen ønsker der skal ske.

På den måde er drengen "beskyttet" af sine spilfigurer, som han kan bruge til at fortælle om svære situationer.  Rådgiver vil kunne få et indtryk af, hvad drengen tænker og oplever om situationen i hjemmet og anerkender samtidig drengens livsverden.