Play-talk konceptet i brug, som et narrativt redskab i arbejdet med flygtningefamilier.

Kuffert og play-talk konceptet kan via det narrative bruges til at nytænke relationsarbejde, samværsformer i familien og metoder til formidling om dansk kultur og sociale omgangsformer.

Her er et par eksempler fra praksis om pædagogers brug af play-talk konceptet i arbejdet med flygtningefamilier.

Etniske dukker kan købes som tilkøb til play-talk kufferten. 

Etniske dukker kan købes som tilkøb til play-talk kufferten. 

Ex. 1: Pædagogens formål med at være i familien er, at bidrage til at skabe en mindre konfliktfyldt kontakt mellem familiemedlemmerne. Familien rummer far, mor og seks børn i alderen 2-14 år. Som redskab har hun play-talk kufferten med og som en start præsenterer hun de forskellige muligheder med den.  Mor erklærer, at hun skal lave mad og da far er familiens overhoved, kan han heller ikke deltage i leg. 

Pædagogen siger, at de er velkommen til at deltage, hvis de senere fortryder. De seks børn kaster sig ud i leg og der går ikke lang tid før både mor og far er en del af legen og fællesskabet. Der bliver gennem legen uden formaninger introduceret til en del af den danske kultur og samtidig skabes en erfaring omkring samvær uden konflikt. Pædagogen kommer gentagne gange i hjemmet og familien vil hver gang gerne lege.

 

Modellervoks er indeholdt i play-talk kufferten. 

Modellervoks er indeholdt i play-talk kufferten. 

Ex. 2:  En pædagog har til opgave at få familien til at lave noget i fællesskab med deres dreng på tre år. Drengen bruger al sin fritid på sin ipad. Det har den konsekvens, at han mangler kontakt til forældrene, og også i stigende grad, har svært ved at koncentrere sig.

 

Pædagogen beslutter at bruge leret og siger til mor og barn, at de må vælge en farve hver. Drengen begynder at lave figurer trykket ud fra låget på dåsen. Mor begynder at lave egne fine figurer i leret. Drengen bliver inspireret af mor og slipper aftryks-projektet og begynder selv at forme noget ud fra egen fantasi. Mor og barn glemmer begge hurtigt pædagogen og begynder at tale sammen om det de laver. Pædagogen tager billeder af de fine ting og vil senere bruge det til at italesætte aktiviteten, de har lavet i fællesskab.

 

Tilbagemelding fra pædagoger i organisationen er, at de gode erfaringer med brug af visuelt materiale også er med til at styrke den faglige og kollegiale udveksling om arbejdet i familier.