socialt arbejde med børn

Ler, aktivitetsinspiration - børn ml. 4-6 år.

Leret er velegnet til børn, der er lukket ned og udtryksfattig. Bevægelser der sættes i gang når du arbejder med leret, giver naturlige impulser og kan skubbe til en stagneret udvikling - også sprogligt. 

Lad barnet vælge 1 af de 3 farver ler, der er i kufferten. Benævn det barnet gør og spejl barnet i følelser og kropsmimik. Gentag evt. nogle af de ting barnet siger. Når leret tages i brug er der en særlig mulighed for italesætte det sansemotoriske for yderligere at motivere til deltagelse ex. ; ”Du trykker hårdt kan jeg se” ”Kan du trykke huller i det? etc. 

Afhængig af barnets alder stilles der en enkelt opgave; At barnet laver en figur af sig selv el. hvis det er et lille barn, et dyr.

Gå selv i gang med at lave en figur, så du laver en parallel proces af det barnet gør. Når figuren er færdig kan R. evt. stille spørgsmålet; Hvad ville ”Signe” figuren el. dyret sige, hvis den kunne tale?

Skriv ned hvad barnet siger på et papir. Når barnet siger noget, gå med i processen gennem ord, spørgsmål eller tilkendegivelser, så du hjælper barnet til at udvide fortællingen.